Når oprydning giver dig kontrollen tilbage
Et livslangt forhold til ro, orden og det der kan kontrolleres
Oprydning og gode systemer har altid været en del af den jeg er – det går lige så langt tilbage, som jeg kan huske. Jeg har altid brugt oprydning som en form for terapi; både når livet bed fra sig, og jeg havde brug for at skabe overblik i kaosset, men også når jeg var allermest tilfreds i livet, fordi oprydningen gav mig lyst til mere.
Oprydningen blev rigtigt et værktøj for mig, da jeg var 10 år gammel. Min mor fik konstateret kræft, og med ét flyttede en sygdom ind, som jeg slet ikke forstod. Jeg er sikker på, at mine forældre forsøgte det bedste de havde lært, at forklare os 3 søskende, hvad det betød, samtidig med at de kæmpede en kamp for min mors liv. Det har ikke været nemt. Og vi ville nok helst bare ikke forstå det.
Oprydning blev til et sikkert sted
Jeg husker, at jeg havde enormt svært ved at være i livet. Det gjorde ondt at lege med venner efter skole, det gjorde ondt at være hjemme, når min mor var indlagt – det gjorde nogle gange ondt bare at trække vejret. Verden føltes uhyggelig og urimelig, og jeg blev klar over, at jeg ikke kunne eksistere på samme vilkår som tidligere.
Så jeg begyndte at rydde op på mit værelse. Jeg organiserede mine blyanter, mine bamser, mit tøj og mine hårelastikker. Jeg fandt en plads til alle mine ting, og da jeg begyndte at lægge mærke til, at det var smukt at kigge på, så begyndte jeg at gå op til vores lokale møbelbutik og købe brugskunst for mine lommepenge. Jeg kunne bruge timer på at flytte rundt på mine ting og lægge mærke til, hvilken energi det gav mig. Jeg var god til det, og det føltes som om, at jeg havde overblikket i det værelse. Ikke i resten af den store verden, men lige netop i mit lille værelse, der havde jeg kontrollen.
Min mor levede med kræften i 23 år, og hun døde i 2022. Hun var et menneske, med en helt ubegribelig styrke – og ordenssans. Vi havde mange samtaler igennem årene om, at jeg havde arvet hendes sans for systemer. Det har jeg helt sikkert. Og gudskelov for det, for hvor har det reddet mig mange gange siden. Tak mor.
Idag bruger jeg mine organiseringsevner til at passe på mit eget hjem – men også til at hjælpe andre, som ønsker en forandring, og som føler, at de har prøvet alt. For oprydning kan være absolut magisk, hvis man tør gå i dybden med processen.
Oprydning, og det vi egentligt kæmper med
Ordet oprydning er for mange negativt ladet. Det kan føles umuligt at komme igang, og der kan være svære følelser forbundet med det, hvis man har svært ved at skille sig af med sine ting. Ofte holder vi fast i ting, som ikke nødvendigvis støtter os i det liv, som vi ønsker at leve.
Arvestykker kunne være et godt eksempel. Næsten alle har noget, som de har arvet eller modtaget i gave, som de ikke har følt, at de kunne skille sig af med. Så de beholder det, velvidende at det gør dem irriterede, hver gang de konfronteres med det. Her kunne man fristes til at tro, at det handler om arvestykket. Men hvad hvis arvestykket blot er et symptom på et træk i dem, som de faktisk kæmper med i deres hverdag? Måske har de svært ved at mærke sig selv, sætte grænser overfor andre og tage beslutninger, hvor de lytter til sig selv.
Derfor er det sådan en fantastisk følelse, at opleve et andet menneske rydde op og tage beslutninger. For når arvestykket endelig får lov at få nyt liv et andet sted, så er der sket noget i det menneske. En lille handling er blevet til et enormt bevidsthedsskridt i en ny retning, hvor det menneske har fået lov at mærke, hvordan det føles at tage kontrollen tilbage. Den følelse følger ofte med ud i livet, hvor den kan bruges i situationer som har med menneskelige relationer at gøre – og så sker der virkelig magi!
Hvad kunne du skille dig af med idag, som har irriteret dig for længe?
♥️♥️♥️